Ord skaber det, de nævner.....frygt, frygt, frygt!
**********************************************************
Min kommentar dertil lyder som følger:
**********************************************************
Ja, det er sin sag, at få skriftlighedens institutioner væltet - da især den justitsiale. Når ordet ikke tales ærligt, af sandgodt, næstekærligt hjerte... så skaber det frygt, ja så fængsler og frihedsberøver det i negativ forstand.
Eller man kan sige, når ordet bruges som direktiv, lov og dermed sagt med magt bag, både af den ene og den anden slags - desuden i tone af at være gældende over alt og alle - så kryber frygten ind. Og simpelthen via opvæksten...
Frygt/angst opstår af misforståelser og uklarheder. Men derfor er det netop også gallimatias, at man I vor kulturarv har knyttet sprog-skrift-og-ånd så tæt sammen. Ikke mindst til magtens lovsystemer-teknologier-teknokratier. - Bølgelængde, forståelse, klarhed, mv. det gives kun, når vi oplades i troen på, at Gudlivet er godt og mennesket derved. Og i det hele taget bliver langt mere kropssandselige omkring vort arbejde og liv...
Ordet blev til kød betyder, at det er troskaben mod kærligheden, at være tro mod sit kødelige hjerte i Gudlivets eget personende glid til glæde med vækstens gang, dermed uundgåeligt også al vor slægtsmæssighed og samfundsmæssighed - ja, som det hele drejer sig om at indrømme. Det er ad den vej at helligånden kan opstå i samfundet og skabe, dvs. lade al vor menneskelighed komme til sin ret...
Ja, så du har også ret, det handler ikke bare om ord, ord, ord til frygt, frygt, frygt indover nævneren med tælleren i stride strømme. - SKRIFTEN er hverken ordet, sandheden, vejen eller livet. Nej, det er den ikke. Men den KAN dog, ligestillet andre udtryksformer, godt omvendt sandset være udtryk for den levende sandhed vi alle er tildels. Jeg mener udtryk for livets egen ånd medieret gennem personens hørelse med al vort kød; de mellemmenneskelige oplevelser på godt og ondt.
(Og det, en sådan sprogbrug, også skriftligt, den gælder jo altså ikke nævneværdigt i den universitær-statslige samfundstradition, hvor det er justitsias tekno-ånd, der mudres rundt i hele tiden. Man kan ikke tale ærligt fra en statslig institution, der er død på sit vækstpotentiale og har været det i 2009 år. - Videre fortæller det ligeledes, hvorfor det bliver et personligt anliggende at lade være hørt af egen stemmeret. Og at finde sig selv og alt det der, som vi meget gerne skulle have overstået, men som dog ikke kan overståes, førend den akademisk-politiske kultur ligger i den sorte grav med sine stemplede folkeslags fortsatte prægning af kødet til romersk mønt. Altså menneskebarnet/børn/troen/vækstpotentialet)
- Jo færre fjer, vi render med, des tyndere bliver hønsekødssuppen! Og da tror jeg, at pærevællingen bliver mere spiselig til dessert.
JHM
********************************************************
Og så en tilføjelse her på blog siden:
********************************************************
***http://www.facebook.com/group.php?gid=13579118297***
